Da Sofie-Estelle fik en ny lærer i natur-teknik i 5. klasse, voksede hendes interesse for naturvidenskab markant. Hun begyndte at researche og lave sine egne naturvidenskabelige forsøg.
Sofie-Estelle gik i 7. klasse, da hun hørte om Videnskabsklubben første gang. (Foto: Privatfoto)
Beskriv din erfaring med at være juniormentor i Videnskabsklubben
Jeg hørte om Videnskabsklubben i 7. klasse gennem Instagram, og jeg ventede herefter i over et år på, at jeg kunne tilmelde mig som juniormentor.
Jeg har i mange år interesseret mig for videnskab, men før Videnskabsklubben havde jeg ikke fundet et fællesskab omkring det.
Jeg valgte at være juniormentor i materialefysik, og nogle uger før første undervisningsgang mødte jeg seniormentorerne. Det var virkelig sjovt at gøre klar til undervisningen sammen med dem, og de var meget gode til at inddrage mig i det, de lavede og i deres idéer.
Både senior- og juniormentorer kunne være med til at undervise, men jeg valgte i første omgang ikke at undervise, men i stedet at være med til at gøre tingene klar og hjælpe miniforskerne ude i deres grupper.
Hvorfor meldte du dig oprindeligt til at være juniormentor?
Jeg tilmeldte mig som juniormentor, fordi jeg gerne ville være med til at formidle videnskab på en måde, som jeg selv ville have ønsket, at nogen havde gjort, da jeg var yngre – og så syntes jeg, at Videnskabsklubbens koncept var ret så smart.
Det var også et mål for mig, fordi jeg – da jeg var yngre – altid drømte om at kunne være noget for andre i en eller anden sammenhæng.
LÆS OGSÅ: Nu kan 7. klasses elever også være med i Videnskabsklubben
Hvad har været det bedste ved at være juniormentor?
Jeg synes, at det bedste ved at være juniormentor har været muligheden for at sprede interessen for videnskab. Det er vigtigt og relevant, at unge har en interesse for og lyst til videnskab, fordi det er den eneste måde, vi kan blive ved med at udvikle os som art.
At der findes muligheder for at gøre dette, er det der i sidste ende gør en forskel, og det er jeg glad for at have været en del af.
Hvordan har det været at møde og undervise miniforskerne?
Det har været lærerigt, oplevelsesrigt, sjovt og det har givet nogle minder, jeg aldrig kommer til at glemme.
Miniforskerne var alle nysgerrige og glade, da vi mødte dem, og sådan var de under hele forløbet. De var aldrig bange for at fortælle deres hypoteser og teorier, og mange af dem vidste også rigtig meget om materialefysik generelt, hvilket gjorde, at undervisningen blev meget mere flydende og afslappet.
Jeg kunne se meget af mig selv i miniforskerne, og det var derfor meget sjovt at arbejde med dem i de syv uger.
Ved du, hvad for en linje du vil have i gymnasiet – og evt. hvad du kunne tænke dig at uddanne dig som senere hen?
Det har i lang tid været min drøm at blive ingeniør. Om det så bliver maskin- eller elektroingeniør, det kan kun fremtiden vise.
Her på det seneste har jeg dog været meget interesseret i elektroteknologi, især programmering og elektronik. Jeg håber på at kunne studere på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) eller måske et sted i Frankrig.
Jeg regner med at tage Mat A, Fys A som studieretning, når jeg engang skal på en HTX, men jeg overvejer det stadig.
LÆS OGSÅ: Kemi er ligetil, når bare man kan sproget
Hvornår/hvordan opstod din egen interesse for naturvidenskab?
Jeg har i mange år interesseret mig for videnskab, så jeg tror ikke, der var et bestemt tidspunkt for, hvornår min interesse virkelig begyndte. Men jeg kan dog huske, at min interesse voksede meget i løbet af 5. klasse, hvor vi havde fået en ny natur- og tekniklærer.
Den måde, han formåede at formidle naturvidenskab på, var meget anderledes end de lærere, jeg havde haft førhen. Han gjorde det på en måde, hvor videnskab ikke fremstod som et fag, men dét, det virkelig er – nemlig meget mere.
Jeg lærte rigtig meget i løbet af de år, hvor vi havde ham, og jeg blev så interesseret i naturvidenskab, at jeg brugte mange timer om ugen på at researche fænomener og lave mine egne forsøg og eksperimenter, og det gør jeg stadig i dag.
Hvad synes du selv er det sjoveste ved naturvidenskab?
Jeg synes selv, at begrebet ”viden i praksis” er det sjoveste! At læse teorien bag et fænomen eller et begreb og herefter se det ske foran sig i et forsøg er noget, som jeg nyder hver gang, for det er her, hvor jeg selv synes, at videnskab får sin essens og mening. Det er lidt ligesom at færdiggøre et puslespil, og man så kan se hele billedet – alting giver pludselig langt bedre mening.
Jeg synes også, at forsøgsopstillinger er virkelige sjove at lave, for her kan man være kreativ og prøve at bevise videnskaben på sin egen måde.
Hvis du skulle fortælle andre, hvorfor naturvidenskab er fedt, hvad ville du så sige?
Uanset hvad man interesserer sig for, er der videnskab bag. Alt det vi foretager os, det vi består af, og selv vores identitet har videnskab i sig.
Videnskab er ikke bare fedt og sjovt – det er også livsnødvendigt. Hvad er mere nice end at kunne beskæftige sig med svarene på alt det, vi omgiver os med? Og de spørgsmål, vi stadig ikke har afklaret?
LÆS OGSÅ: Naturvidenskabelige fænomener vækker “en ild” i Salam
Hvad vil du fortælle andre, som er nysgerrige på naturvidenskab, men ikke helt tror på, de kan finde ud af det?
Videnskab handler ikke om at kunne finde ud af det eller ej. Så længe man tror på, at man kan, skal man nok nå langt. Hvis ingen havde troet på, at de kunne finde ud af naturvidenskab, ville menneskearten så nogensinde have udviklet sig inden for det felt? Nok ikke.
Når man forsker i noget, undersøger man alt det, man opdager. Man skipper ikke det, man ikke kan finde ud af. Man bliver ved. Videnskab er opstået, fordi folk har haft interessen og modet til at undersøge viden og udfordre sig selv – hvad er forskellen på dem og os?
Portrætserie: Mød en mentor
Videnskabsklubben handler om at skabe fællesskaber for børn og unge – med et naturfagligt fokus og med vægt på tryghed, nysgerrighed og tillid.
I denne portrætserie møder du en række af de rollemodeller og mentorer, der er med til at skabe Videnskabsklubben. Hvorfor meldte de sig som frivillige i Videnskabsklubben, hvordan har deres oplevelse med at undervise miniforskerne været, og hvor kommer interessen for naturvidenskab mon fra?
Læs flere portrætter
Emma drømmer om at blive kirurg hos Læger uden Grænser
Emma synes, at naturvidenskab er fedt, fordi der er så meget, som vi endnu ikke ved, og som kan undersøges ved hjælp af sjove metoder og en masse spørgsmål.
9-årige Valdemar: Hvad består Jordens ældste mineral af?
Valdemar ved allerede, hvordan verdens ældste mineral ser ud – men han er nysgerrig på, hvad det består af. Svaret får han her.
Som barn kiggede Amanda på ting fra baghaven under lup
Da Amanda var yngre, gik hun på jagt efter spændende ting i baghaven, som hun kunne kigge på under sit forstørrelsesglas, og hun elsker stadig at stille sine forældre spændende spørgsmål om naturvidenskab.