Walter elsker evolution og interesserer sig meget for evolutionsteorien. Derfor var det den perfekte mulighed for ham at gå til primatologi i Videnskabsklubben og lære mere om aber og menneskeaber.
Walter var miniforsker i Videnskabsklubben i efteråret 2023, hvor han gik til primatologi i 7 uger. Walter elsker evolution, og alt ved forløbet om primater var det bedste, fortæller han her. (Privatfoto)
Navn og alder
“Jeg hedder Walter, og jeg er 10 år gammel.”
Hvilken klasse går du i?
“Jeg går i 4. klasse på en specialskole for børn med autisme.”
Hvilket forløb har du gået til?
“Jeg har gået til primatologi i Videnskabsklubben. Det har været virkelig sjovt, og jeg har lært en masse om primaterne.”
Hvorfor ville du gerne gå i Videnskabsklubben?
“Jeg fik lyst til at deltage, fordi jeg er meget interesseret i evolutionsteorien, og mine forældre fandt det her tilbud. Når jeg har været med, har det altid været så rart.”
Hvordan var det at møde de andre miniforskere?
“Det har været dejligt at møde andre børn med den samme interesse som mig. Det var rart at kunne snakke med dem om noget, som vi allesammen syntes var spændende.“
Hvad har været det bedste ved at gå til primatologi?
“ALT har været det bedste til primatologi!! Især at være med inde i klassen og at lave sjove eksperimenter, for eksempel at fiske peanuts ud af et glas vand uden at bruge hænderne og at prøve at åbne en banan kun med fire fingre.”
Hvordan har det været at blive undervist af mentorerne?
“Mentorerne har været rigtig gode. De var altid søde og smilende, og jeg følte mig tryg.”
Hvad kan du lide at lave i din fritid?
“I min fritid kan jeg godt lide at tegne og undersøge ting, som jeg ikke kender så meget til.”
Drømmer du om at være noget, når du bliver stor?
“Jeg drømmer om at blive ingeniør i ESA (European Space Association, red.), når jeg bliver voksen.“
Vil du være med i miniforsker-portrætserien?
Kender du en miniforsker, der har haft en god oplevelse i Videnskabsklubben, som de har lyst til at dele?
Send en mail til os her og vær med i portrætserien om Videnskabsklubbens seje miniforskere.
Læs flere portrætter
Bastian gik til primatologi og vil forske i rummet, når han bliver voksen
Bastian gik til primatologi i Videnskabsklubben, hvor han fik mulighed for at lave sjove eksperimenter og lære mere om primater sammen med jævnaldrende.
Marie gik til fysik: “Når jeg siger atomer, så ved de andre allerede, hvad det er”
I Videnskabsklubben fandt Marie jævnaldrende, der havde samme interesser som hende selv. Marie gik til materialefysik, som handler om al hverdagens fysik.
Anela gik til kemi: “Det bedste har været at lave eksperimenter”
Anela gik til kemi i Videnskabsklubben i efteråret 2023. Hun startede i Videnskabsklubben for at lære nye ting og møde venner, der havde samme interesse som hende selv.