Her er de 5 bedste råd til at vælge, hvad du skal skrive SRP- eller SOP-opgave om, fra gymnasielærer Mette (tysk og engelsk) og Andreas (matematik, fysik og biotek).
Til foråret skal rigtig mange gymnasieelever skrive SRP- og SOP-opgaver, og derfor er mange allerede nu i gang med at beslutte, hvilke fag de vil kombinere i skriveriet. (Foto: Canva)
Måske sidder du lige nu og ved, at der ikke er længe til, at du skal vælge fag og emne til din store afsluttende opgave i gymnasiet.
Alene tanken om SRP’en (studieretningsprojekt) eller SOP’en (studieområdeprojekt) er nok til at gøre de fleste usikre og nervøse.
Frygt ej! I denne artikel får du fem gode råd til at besvare dine spørgsmål om emnevalg og fagkombination – direkte fra gymnasielærere, der selv vejleder og bedømmer SRP/SOP-opgaver.
LÆS OGSÅ: Inspiration til SRP: Clara og Emilie greb chancen med en usædvanlig idé
1. Lad emnet afgøre, hvilke fag du vælger
Det første – og måske vigtigste – gode råd er, at du vælger at skrive om noget, du rent faktisk har lyst til at skrive om.
SRP/SOP er et langt forløb, så sørg for, at emnet vækker din interesse i mere end fem minutter. Lad det også være emnet, der afgør, hvor meget naturfag for eksempel skal fylde i din opgave, og om det giver mening eventuelt at inddrage et humanistisk fag.
”Det bedste råd vil nok være at undersøge, hvordan fagene kan bidrage til en undersøgelse af dit emne, og også gerne hvordan samspillet mellem de to fag skal være,” lyder det fra Andreas, som er gymnasielærer og underviser i matematik, fysik og biotek.
2. Vær ikke bange for at kombinere naturfag og humaniora
Naturfag kan forklare det faktuelle, der ligger bag det emne, du undersøger i din opgave, mens et humanistisk fag kan se på årsager, sammenhæng, udviklinger og lignende.
Derfor er andet gode råd, at du ikke skal lade dig skræmme af muligheden for at blande og kombinere naturfag og humaniora. Det kan faktisk ligefrem være en styrke for din endelige opgave, lyder det fra Mette, som underviser i tysk og engelsk i gymnasiet.
Eksempel på fagkombination: Engelsk og fysik
Et eksempel på en rigtig god fagkombination kunne være, hvis du valgte at blande engelsk og fysik – for eksempel til en analyse af Manhattan-projektet, som fandt sted i USA i løbet af 1940’erne.
Her kan fysikfaget bruges til at forklare fysikken bag fissionsbomben. Teori fra fysikkens verden kan sættes i spil til at undersøge, hvordan en kædereaktion forløber i praksis, og hvordan berigelsen af uran spiller en rolle i bomben – særligt i forhold til, hvad der var muligt i 1940’erne sammenlignet med i dag.
Fysik kan også bruges til at forklare farerne forbundet med det forskningsmæssige arbejde, der lå bag Manhattan-projektet, og de konsekvenser det fik.
Engelskfaget kan til gengæld bruges til at undersøge tiden og kommunikationen omkring udviklingen af atombomben. Det kan bruges til at analysere fysikere og politikeres udsagn og holdninger gennem for eksempel taler, medier, telegrammer og lignende.
Engelskfaget interesserer sig for kulturelle, samfundsmæssige og historiske aspekter, som er vigtige for at forstå Manhattan-projektets omfang i et bredere perspektiv.
3. Skriv i de fag, der interesserer dig
Tredje gode råd er at starte et sted, som du selv synes er interessant. Med andre ord: Skriv din opgave inden for de fag, der interesserer dig.
Hvis du for eksempel både interesserer dig for biologi og historie, er der rig mulighed for at bruge de to fag til at vise, hvorfor et emne er væsentligt og interessant.
Fagene er ikke modsætninger, blot fordi de tilhører to videnskabelige retninger. I samspil kan de tværtimod vise, hvorfor et emne er væsentligt og interessant, ikke bare historisk, men også i dag.
Mette råder til, at man tænker på, at naturvidenskabelige undersøgelser og opdagelser er menneskeskabte. Mennesker er styret af hensigter, og de hensigter bliver påvirket af både samfundsmæssige, sundhedsmæssige, økonomiske og politiske vilkår.
Derfor hænger biologi og historie for eksempel sammen på rigtig mange måder. I en kombination kan de bruges til at spørge både hvordan og hvorfor.
4. Tænk over fagenes samspil med emnet – i god tid
Andreas fortæller, at det er vigtigt, at du i god tid gør dig tanker om, hvad du vil skrive om, og hvordan fagene spiller sammen i din opgave.
Derfor er det fjerde gode råd at få tænkt over dette samspil – og helst i god tid, inden du går i gang med at skrive din opgave.
Ellers risikerer du, at du bliver nødt til at vælge nogle fag lidt på må og få og må indhente det forsømte forarbejde i vejledningsprocessen.
På den måde risikerer du, at dit projekt tager en form, der måske interesserer dig mindre.
”En udfordring, man ofte kan møde som underviser, er, at eleverne kun har gjort sig overfladiske tanker om, hvordan et fag spiller ind i projektet eller ikke har øje for, at der gerne skal være et samspil mellem fagenes bidrag. På den måde ender man med to forskellige projekter om samme emne,” siger Andreas.
5. Spørg din underviser til råds, inden du går i gang
Femte og sidste gode råd i denne omgang:
Brug din underviser, allerede inden SRP/SOP-forløbet går i gang. Det er dem, der alligevel skal vejlede dit projekt om ikke så længe.
De kender balancegangen mellem for lidt og for meget hjælp.
Og de har den faglige baggrund til at give dig den allerbedste sparring på fag- og emnevalg.
HELD OG LYKKE OG GOD SKRIVELYST!
Fakta
UIN (Ung i Naturvidenskaben) er Videnskabsklubbens ungeredaktion, der skriver artikler med naturvidenskabelig inspiration til dig, der er ung og naturvidenskabeligt interesseret.
Du kan følge UIN på instagram, hvor vi løbende poster artikler og videoer med naturvidenskabelig inspiration, tilbud, interviews og lignende. Alle artikler vil desuden blive bragt her på UIN’s egen side.
Du kan læse mere om UIN i artiklen “Videnskabsklubben får sin egen ungeredaktion: Velkommen til UIN!“
Er du interesseret i at blive en del af UIN, kan du skrive til frivilligansvarlig Clara Nürnberg på uin.hyfen@gmail.com. Beskriv kort din egen baggrund og motivation for at ville bidrage til UIN.